
Udstilling – 400 år med dansk jødisk liv
november 23 kl.10:00 - december 20 kl.17:00
gratis
400 år med dansk-jødisk liv
I november 1622 inviterede Kong Christian den 4. de første jøder til Danmark. Denne invitation startede det, som siden har udviklet sig til 400 års jødisk historie i Danmark. I den anledning har Dansk Jødisk Museum og Det Jødiske Samfund i samarbejde med lokale museer skabt en vandreudstilling, der turnerer rundt til danske byer med lokale jødiske historier.
Udstillingen har flere interaktive elementer, der sætter publikums holdninger og viden på spil med video, quiz og genstande. Den retter også fokus på tolerance og immigration, så udover en 400 års informativ tidslinie tegner udstillingen også en 400 års tolerance kontra intolerance tidslinie, hvor publikum kan aflæse højdepunkter og lavpunkter for tolerancen overfor jøder i Danmark. I fire interview med unge danske jøder sætter udstillingen også spørgsmålet om antisemitisme i dagens Danmark til åben debat.
I tillæg til den faste vandreudstilling har Museerne Helsingør tilføjet lokale fortællinger, der beskriver det jødiske liv, der har været i Helsingør igennem tiden. F.eks. fortælles om ‘Syklubbens’ arbejde med at transportere jøder til Sverige i oktober 1943