Book et arrangement til dig og din gruppe
Helsingør er fuld af historie.
Både ude i byen og inde på Museet Skibsklarerergaarden tilbyder vi unikke historiske rammer til et socialt gruppe-arrangement for dig og din gruppe i en historisk ramme.
Få viden på en sjov måde, mens I får en uforglemmelig oplevelse sammen.
Få inspiration fra denne video
Teambuilding
Deltag i Sundtoldsjagten sammen med kolleger eller vennegruppen.
I hold konkurrerer I om, hvem der bedst overlever i sundtoldsbyen Helsingør. I skal blandt andet ud i byen og lave forskellige aktiviteter, quizze og smage jer igennem et vigtigt stykke danmarkshistorie, fra da Øresundstolden blev opkrævet i Helsingør.
Varighed: 3 timer
Pris: 1500,- + 150 kr./person
Antal: minimum 10 deltagere
Byvandring med efterfølgende sjov historisk quiz:
Bliv vist rundt i Helsingørs historiske bykerne af en guide i historisk dragt og slut af på Skibsklarerergaarden med en sjov quiz.
Smagsprøver kan tilkøbes efter aftale.
Varighed: 1½ time
Pris: 1250 kr.
Antal: max. 30 pers.
Te-selskab
Kom til teselskab i de historiske stuer på Skibsklarerergaarden, taget lige ud af Jane Austens 1800-tals romaner.
I inviteres på tebord med rompunch i de fine stuer på Skibsklarerergaarden.
Mød stuepigen, klareren eller klarererfruen, der vil servere for jer og fortælle små historiske anekdoter.
Varighed: 2 timer
Pris: 1500,- + 100 kr. /person
Antal: minimum 5 deltagere – max. 20 pers.


Book et foredrag
Få et spændende historisk foredrag ud til din forening, arbejdsplads eller lign.
Skal det handle om Øresundstold?, historisk mad og drikke?, mode?, forbrug? soldater?, kvinders position i 15-1600-tallet, værftets historie eller noget lignende, der ligger indenfor Museerne Helsingørs felt?
Varighed: 45 min.
Pris: 4000 kr.
Tilkøbsmuligheder
Når du booker en byvandring, et foredrag eller omvisning på Skibsklarerergaarden, er der mulighed for at forlænge jeres oplevelse med disse tilkøb:
Sundtoldsquiz
Prøv den sjove og lærerige sundtoldsquiz, hvor I i grupper gætter løs på mærkelige historiske facts.
Varighed: ½ time
Pris: 300 kr.
Hvis I er så stor en gruppe, at I booker flere omvisninger eller byvandringer, kan quizzen bruges som underholdning, mens I venter.
Pris: Gratis ved booking af flere omvisninger/byvandringer.
Snapsestafet
Hvem er bedst til at balancere med et bræt fuld af snapseglas op og ned ad de skæve trapper på Skibsklarerergaarden?
Varighed: ½ time
Pris: 100 kr./pers



Museerne Helsingør
Oplev historien
Åbningstider
VærftsmuseetMan-fre: 10-17
weekend: 11-16
Skibsklarerergaarden:
Sommer: 8. jul-4. aug. kl. 11-16
Bymuseet:
man-fre: 10-17
lør-søn: 11-16
Entré
Skibsklarerergaarden:
Højsæson: 100 kr., unge u. 18 år gratis.
Voksne: 60 kr.
Børn og unge under 18 år er gratis.
Gruppebillet (min. 10 personer): 50 kr./person.
Værftsmuseet:
Gratis entré
Bymuseet:
Gratis entré