Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Sommerens Vandreforestilling – Den Sidste Time

juli 9 kl.11:00 - august 3 kl.16:00

Gratis – 100kr.
Plakat vandreforestilling 2024 Den sidste time

DEN SIDSTE TIME er en interaktiv vandreforestilling om Slaget På Reden for hele familien. Forestillingen kombinerer radiospil og live skuespil og dialog med skuespillerne på forskellige unikke historiske steder i Helsingør by. 

Nyskabt, relevant teater produceret af Det Dramatiske Selskab med støtte fra Museerne Helsingør & Dansk Skuespillerforbund.

Om forestillingen:

Året er 1801, Danmark er i krig mod England. Sammen med bondemanden Hans, som aldrig har holdt et våben i sine hænder, eller har været på et skib, bliver publikum tvangsindskrevet i hæren. Danmark mangler nemlig soldater, for at kunne bekæmpe englænderne ude på reden.

I forestillingen følger vi Hans gennem hans sidste timer, før vi sammen vil blive sendt ud i kamp til søs. Vi oplever, hvordan det er at forlade vores hjem og familier, og måske aldrig se dem igen, og hvordan det føles at skulle ofre sig for sit land. Hans har en hemmelig plan om at stikke af fra det hele, og flygte hjem til sin kæreste på gården, men hvordan kan han gøre det, når den hårde general hele tiden holder øje med os? Vil vi sladre for en ekstra skilling til vores efterladte familier, eller følge Hans og prøve lykken i håbet om frihed?

 

Spilleperiode: Den 9. juli til d. 3. august 2024, tirsdag til lørdag kl. 11.30 og kl. 13.00.

Hvor: Museum Skibsklarerergaarden, Strandgade 91, Helsingør

Pris: Under 18 år: gratis. 18 år og derover: 100 kr. Billetten gælder også som entré til Skibsklarerergaarden på dagen. Køb billetter her

Det anbefales at købe billet på forhånd, da der er plads til max. 18 pers. pr. forestilling. Hvis der er overskydende billetter til en forestilling, sælges de på museet.

OBS: Forestillingen gennemføres med min. 4 personer. Så tag din ven i hånden og få en fantastisk oplevelse. Ved under 4 deltagere overføres din billet selvfølgelig til en anden forestilling. Forestillingen er ikke velegnet til kørestolsbrugere eller gangbesværet.

Detaljer

Start:
juli 9 kl.11:00
Slut:
august 3 kl.16:00
Pris:
Gratis – 100kr.
Begivenhed Kategorier:
, , , ,
Begivenhed Tags:
, , , , , , , ,

Arrangør

Museerne Helsingør
Phone
49281800
Email
museerne@helsingor.dk
Se Arrangør hjemmeside

Sted

Skibsklarerergården
Strandgade 91
Helsingør, 3000 Danmark
+ Google Maps
Phone
49281800
Se Sted hjemmeside