Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Sommer på Skibsklarerergaarden

juli 8 kl.11:00 - august 9 kl.16:00

Kom forbi Skibsklarerergaarden i Helsingør løbet af sommeren til hygge i charmerende, historiske rammer.

Gå på opdagelse i det historiske 1800-talshus på egen hånd og udforsk et helt særligt stykke af Helsingørs historie.

Du kan bl.a. udforske Europas længst eksisterende provianteringsbutik, der i dag fungerer som husets museumsbutik – med originalt interiør fra 1809.

I huset sælger vi også den unikke Helsingør-is Frøkenens fristelser, der er udviklet specifikt til huset af FROSSENPIND, og som ikke kan købes andre steder.

Om eftermiddagen kan du nyde en kop te/kaffe og et stykke kage i de smukke 1800-talsstuer og suge til dig af den historiske stemning i huset (vi har endda også empirekjoler klar til besøgende, hvis du har lyst til at prøve sådan en).

Børnene kan klæde sig ud, drikke en kop kakao om eftermiddagen og løse forskellige opgaver i huset.

På Skibsklarerergaarden er der mennesker iklædt historiske dragter, der er klar til at byde dig velkommen og fortælle om husets historie til dig, der vil vide mere.

Huset er åbent mellem 11-16 fra ons-søndag, og entre er gratis.

Hvornår: ons-søndag fra d. 8. juli – 9. august

Hvor: Skibsklarerergaarden, Strandgade 91

Pris: gratis entré

 

Detaljer

Start:
juli 8 kl.11:00
Slut:
august 9 kl.16:00
Begivenhed Kategorier:
, , , ,

Sted

Skibsklarerergaarden
Strandgade 91
Helsingør, 3000 Denmark
+ Google Maps