Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Foredrag – Hellige Ukraine, krigens kirkelige rødder

februar 22 kl.13:30 - 15:30

50kr.
Foredrag Ukraines krig og religion
OBS. Foredraget er flyttet fra d. 24.2 til d. 2.3 og afholdes i Kulturhus NV, Abildgaardsvej 2, Helsingør
Foredrag af Ph.d. Emil Hilton Saggau i samarbejde med Helsingørs Historiske Forening.
Den 24. februar 2024 er det to år siden at russiske tropper angreb Ukraine i det, der er endt som den største krig på det europæiske kontinent siden Anden Verdenskrig.
Denne krig har dybe kirkelige rødder. De russiske politiske og religiøse lederes forståelse af Ukraine, byen Kyiv og vesten er tæt forbundet med den russiske ortodokse kirke. Og for Putin er kirken, foruden landets atomarsenal, Ruslands stærkeste indenrigs- og udenrigspolitiske forsvar. Men også den ukrainske selvforståelse og ønske om selvstændighed er tæt forbundet med kirkerne.
Dette kom særligt til udtryk, da den ukrainske ortodokse kirke løsrev sig fra russisk indflydelse og blev selvstændig i 2018. En begivenhed som medførte en endnu dybere kløft mellem Ukraine og Rusland.
Hvilken funktion har kirken i krigen? Hvordan bruges kirken til at udforme national selvforståelse? Og hvilken betydning – om nogen – har den ortodokse kirke i forhold til russisk og ukrainsk mentalitet?
Foredraget giver et indblik i den lange og komplekse historie om, hvordan kirkerne i Østeuropa har formet det politiske og nationale rum, som krigen udspiller sig i. Et rum, hvor kirken selv er blevet til en aktør, hvis præster står ved frontlinjerne og er mål for angrebet.
Emil Hilton Saggau, Ph.d. er dansk kirkehistoriker og forsker ved Lunds Universitet. Saggau er specialist i de moderne ortodokse kirker i Østeuropa og deres rolle i krig og nationalisme. Han er forfatter til “Moderne Ortodokse kirker” (2021) og flere andre bøger og forskningsartikler om moderne kirker, nationalisme og krig.
Gratis for medlemmer af Helsingør Historiske forening.
Pris for ikke medlemmer er 50kr.
Billetter kan købes i døren

Detaljer

Dato:
februar 22
Tidspunkt:
13:30 - 15:30
Pris:
50kr.
Begivenhed Kategori:

Arrangører

Helsingørs Historiske Forening
Museerne Helsingør

Sted

Kulturhus NV
Abildgaardsvej 2
Helsingør, 3000 Danmark
+ Google Maps