Historiens dag 2023

Vi gentager succesen fra sidste år.

Helsingør Museumsforening og Museerne Helsingør tilbyder en hel dag fuld af arrangementer om Helsingørs historie

PROGRAM fra kl. 11-15:

11-15 SKIBSKLARERERGAARDEN

Skibsklarerergaarden er åben med levende formidling for børn og voksne.

2 gratis omvisninger i huset kl. 12.00 og 13.30.

11.30 HELSINGØRS HISTORIE FOR BEGYNDERE

Rundvisning i Helsingør med historiker og forfatter Birgitte Jørkov. Turen i Helsingør tager i høj grad udgangspunkt i byens murmalerier.

Mødested: ved Skibsklarergaarden, Strandgade 91.

11.30 SKIBSKLARERERNES GRAVSTEDER OG GRAVMÆLER

Historisk vandring på Helsingør Kirkegård med voluntør på Museerne Helsingør Henrik Hey. Der fortælles om begravelser i og omkring byens to gamle kirker fra middelalderen og indtil 1580. –  Da anlagdes en Assistens Kirkegård, hvor den ligger i dag – dog med senere betydelige udvidelser til de nuværende 15 tønder land. Herefter vandres ned over Kirkegården, hvor der dvæles ved skibsklarerernes gravsteder, herunder de mange engelske fra 1800 -1850, mindestenen for færgemanden Lars Bache og gravmælerne over Wibroe og Tvede. (Max. 20 deltagere)

Mødested: Kirkegårdens kontor, Møllebakken 6.
Varighed: 1-1½ time.
Tilmelding: Skal ske gennem Kirkegårdens kontor senest fredag d. 1 sept. kl. 12.00 på tlf. 4921 0589.

PÅ KULTURVÆRFTET

Her kan ses Helsingør Museums nye udstilling »Turen går til Helsingør«.

Værftsmuseet er ligeledes åbent.

Begge udstillinger vil være bemandede fra kl. 12.30 til 15.00

13.00 FOREDRAG OM GURRE SLOT

Med Vivian Etting, tidligere museumsinspektør på Nationalmuseet.
»Lad blot Gud beholde sit Himmerige, hvis jeg må beholde Gurre« skal Valdemar Atterdag have sagt om sin elskede bord i Nordsjælland. Vivian Etting har en omfattende bogproduktion bag sig. En af bøgerne er »Gurre Slot – Kongeborg og sagnskat«, udgivet i 2003 i samarbejde med Lone Hvass og Charlotte Bøje Andersen.

14.00 FOREDRAG OM REJSENDE TIL LANDS OG TIL VANDS – DANSKE PASPROTOKOLLER

Med Michael Dupont Rasmussen, arkivar ved Rigsarkivet.

Kontrol med de rejsende

Der er intet nyt i at føre kontrol med rejsende, og kontrollen var langt mere omfattende under Enevælden end i dag. Indtil 1846 skulle mange danskere bruge pas, ikke kun når de skulle til udlandet, men også når de rejste inden for Danmarks egne grænser. Selv efter 1846 fortsatte den omfattende kontrol for forskellige grupper i samfundet. En spændende historisk kilde er de såkaldte pasprotokoller, der i nogle tilfælde er bevaret fra slutningen af 1700-tallet og fra størstedelen af 1800-tallet. Helsingør var en af de vigtigste færgeoverfarter, og her er der et meget velbevaret materiale fra 1804 og frem. Gennem pasprotokollerne kan man følge en persons rejsefærd, og når man ikke ved, hvor en person kommer fra eller rejser hen, kan pasprotokollerne være et godt sted at begynde. De kan også være en spændende kilde til rejseadfærden i forbindelse med krige og andre former for kriser. Kom og hør om dette spændende materiale.- Et eksempel på et sådant rejsedokument kan ses i museets nye udstilling »Turen går til Helsingør«. Michael Dupont Rasmussen har forsket i rejsebestemmelserne gennem tiderne.