Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Gratis omvisning i STRAFFET – november på museet

november 5 kl.14:00 - 15:00

Denne november tilbyder vi eksklusivt to gratis omvisninger i særudstillingen STRAFFET på Bymuseet.

Vores udstillingsansvarlige, Frederikke Thyme Heick, vil vise jer rundt i udstillingen og fortælle nærmere om de straffede og udstødte igennem Helsingørs historie.

Onsdag d. 5. november og d. 19. november fra kl. 14-15.

På Bymuseet – Kulturværftets 2. sal, Allegade 2, Helsingør.

Omvisningerne er gratis og kræver ingen tilmelding – du skal blot møde op foran udstillingen kl. 14, hvor Frederikke står klar til at tage imod dig.

Om STRAFFET

STRAFFET går tæt på de mennesker og skæbner, der faldt uden for samfundets normer i Helsingør – og det system, der søgte at forme dem med magt, kontrol og udstødelse.

For hver dom bærer på en personlig historie og et aftryk af sin tid.

I STRAFFET får du indblik i, hvordan datidens normer og love ikke blot handlede om ret og uret. De blev også brugt til at trække skarpe grænser mellem “os” og “dem”. Hver tid dømmer sine egne forbrydelser, og straf kan ses som et spejl af, hvad vi som samfund vægter og frygter.

Detaljer

Dato:
november 5
Tidspunkt:
14:00 - 15:00
Begivenhed Kategorier:
, , ,

Sted

Bymuseet på Kulturværftets 2. sal
Allegade 2
Helsingør, 3000 Denmark
+ Google Maps