- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Foredrag: Kongevejens Historie
september 27 kl.13:30 - 15:30

Foredraget er gratis for medlemmer af Helsingør Historiske Forening. Normal billetpris er 80 kr.
Find begge type billetter her – eller køb dem i receptionen på Kulturværftet.
Dyk ned i Helsingørs fortid til foredrag på Kulturværftet med historiker Niels Storgaard Simonsen.
Her vil han afdække historien om de såkaldte kongeveje, der afslørede tidens skarpe skel mellem kongelige og almindelige folk.
Som en del af vejenes historie vil han bl.a. fortælle om Fredensborg og Usserød Kongevejs historie.
De første kongeveje var forbeholdt kongefamilien til stor forargelse for bønderne, der blev tvunget til at anlægge dem. Disse kongeveje var helt enkeltstående i Europa på den tid, og er af en historiker blevet betegnet som et ”parasitisk forbrug af samfundets ressourcer”. Arbejdet med at bygge Usserød Kongevej, gav i øvrigt anledning til et dristigt, men forgæves, bondeoprør mod den enevældige kongemagt.
De nye kongeveje, der byggedes i sidste halvdel af 1700-tallet, var derimod ikke længere forbeholdt kongefamilien. Med indførelsen af bompenge, der skulle bruges til vedligeholdelsen af vejene, gav det mening at give almuen adgang til også at benytte disse store landeveje.
Billetter kan købes HER eller i receptionen på Kulturværftet.
Pris: 80kr. Gratis for medlemmer af Helsingør Historiske Forening.
Hvor: Dæk 2 på Kulturværftet, Allegade 2 3000 Helsingør
Hvornår: d. 27. september kl. 13.30-15.30
Foredraget bliver afholdt i samarbejde med Museum Helsingør, Helsingør Folkeuniversitet og Aftenskole samt Helsingør Historiske Forening.