Velkommen til HELSINGØR BYMUSEUM
Helsingør Bymuseum på Kulturværftet
Find os på 2. sal og dyk ned i forskellige udstillinger, der hver fortæller en lille bid af Helsingørs 600-år lange historie.
Mød museet tirsdag, onsdag og torsdag
Du kan møde en medarbejder på bymuseet hver tirsdag, onsdag og torsdag fra kl. 12-15.
Her kan du være sikker på at møde en medarbejder fra museet, som du kan stille spørgsmål eller bare hilse på. Vi sidder ved indgangen til særudstillingen STRAFFET på Kulturværftets 2. sal.
Tirsdag – torsdag i samme tidsrum er museet også tilgængelig pr telefon, hvor du kan ringe til os på: 49 28 18 00.
Vores arkivar kan du møde og stille spørgsmål fra kl. 12-15 på dagene: 29/1, 4/2, 24/2, 26/2, 12/3.

Museumstirsdage – gratis arrangementer på Bymuseet
Fra d. 3. februar til og med d. 10. marts kan du hver tirsdag opleve et gratis arrangement på Bymuseet på Kulturværftet: enten en omvisning i STRAFFET eller fremvisning af udvalgte genstande fra vores magasin.
Datoer for arrangementerne:
D. 3. februar kl. 14-15: gratis omvisning i STRAFFET
D. 10. februar kl. 14-15: gratis omvisning i STRAFFET
D. 17. februar kl. 14-15: gratis omvisning i STRAFFET
D. 24. februar kl. 14-15: gratis omvisning i STRAFFET
D. 3. marts kl. 12-15: Fund fra magasinet – se udvalgte genstande
D. 10. marts kl. 12-15: Fund fra magasinet – se udvalgte genstande
Arrangementerne er gratis og kræver ingen tilmelding. Du skal blot møde op på 2. sal, hvor vores museumspersonale står klar til at møde dig.
Særudstilling: STRAFFET
Åben fra d. 26. Juni 2025
Fra den 26. juni kan du opleve Bymuseets nye særudstilling Straffet på 2. sal af Kulturværftet.
Straffet går tæt på de skæbner, der faldt uden for samfundets normer i Helsingør – og det system, der søgte at forme dem med magt, kontrol og udstødelse.
For hver dom bærer på en personlig historie – og et aftryk af sin tid.
I Straffet får du indblik i, hvordan datidens normer og love ikke blot handlede om ret og uret. De blev også brugt til at trække skarpe grænser mellem “os” og “dem”. Hver tid dømmer sine egne forbrydelser, og straf kan ses som et spejl af, hvad vi som samfund vægter og frygter.
Så hvad siger vores syn på straf om os i dag?
I STRAFFET går du gennem en labyrint af mere end 20km snor, der giver dig en fornemmelse af selv at være frihedsberøvet, mens du oplever de straffedes historie.
Du kan opleve både spændende scenografi, se Helsingørs første forbryderalbum, få taget dit eget forbryderbillede – og så er det også i STRAFFFET, du kan se det autentiske bøddelsværd fra 1600-tallet, der blev brugt af bødlen Marten Skarpretter lige her i byen.
Du finder udstillingen på Kulturværftets 2. sal, og den er gratis at opleve.
Spotudstilling: Fra besat til befriet – en 80-års markering af Danmarks befrielse
Fra d. 3. maj kan du opleve spotudstillingen Fra besat til befriet på Kulturværftets 2. sal.
Spotudstillingen giver et enestående lokalt perspektiv på besættelsen, når vi sætter fokus på Helsingør og fortæller om de begivenheder, der havde en særlig lokal betydning i de fem krigsår.
Både lyset og mørket er til stede, når gæster kan dykke ned i genstande, der fortæller historien om de fem mørke besættelsesår samt befrielsen, hvor lyset igen vendte tilbage til Danmark – og Helsingør.
Fotoudstilling: Befrielsen 1945 – set fra begge sider af Øresund
Fotoudstillingen Befrielsen 1945 åbner d. 4. maj kl. 20.35 ved monumentet Sveasøjlen, der blev rejst til erindring om besættelsestiden og Sveriges indsats under krigen.
Fotoudstillingen er lavet i samarbejde mellem Museum Helsingør og Helsingborgs museum. Den giver et helt unikt indblik i besættelses- og befrielsestiden, som den blev oplevet på begge sider af Øresund.
For at markere det afgørende samarbejde med Sverige under krigen, vil fotoudstillingen vise både det svenske og danske perspektiv på aktuelle emner under besættelsen og befrielsen.
Fotomaterialet er hentet fra Museum Helsingørs lokalhistoriske arkiv, Museum Helsingborgs fotoarkiv samt Helsingør Dagblad.
Udstillingen er gratis at opleve og er åben indtil maj 2026.
Helsingør Bymodel
På Kulturværftets 2. sal kan du nu gense den fine Helsingør Bymodel anno 1801. Den har været til konservering hos de dygtige konservatorer på Kronborg, men er nu kommet hjem til sin nye plads på Kulturværftet.
Bymodellen er under opsætning og har en lille afspærring omkring sig – men alle er velkomne til at tage et kig på den fine model fra ydersiden af afspærringen.
Åbningstider
Særudstillingen har åbent i Kulturværftets åbningstid.
Bymuseet er bemandet hver tirsdag – torsdag fra kl. 12-15.
Her kan du være sikker på at møde en medarbejder fra museet, som du kan stille spørgsmål eller bare hilse på. Vi sidder ved indgangen til STRAFFET.
Vores arkivar kan du møde og stille spørgsmål på dagene: 29/1, 4/2, 24/2, 26/2, 12/3.
Tidligere udstillinger
Turen går til Helsingør
Juni 2023-december 2024
Læs om udstillingen Turen går til Helsingør på Kulturværftet
Dette kan du også opleve:
Oplev byens Historier – Byvandringer på egen hånd
I receptionen på Kulturværftet sælges to forskellige byvandringer, som I kan tage i hånden og gå ud i byen og opleve historierne ‘ on site’.
Historiejagten – Helsingør
Til familien, der gerne vil have en sjov oplevelse sammen.
Bliv guidet rundt til 4 steder i Helsingør, der fortæller en historie om Helsingør. I køber en pose, der indeholder en skriftlig guide, clues og opgaver, så I kan finde fra post til post og til sidst gætte hvilken berømt person, der har boet i Helsingør engang.
Pris. 100 kr./en pose hvor kan bruges op til 5 personer.
Tilbagevendende begivenheder på Museum Helsingør:
Historiens Dag i Helsingør
Den første lørdag i september, kan I altid glæde jer til en dag fyldt med gratis events om Helsingørs historie.
Dagen arrangeres af Museum Helsingør og Helsingørs historiske forening i samarbejde med Helsingør aftenskole og Folkeuniversitetet.
Spændende historiske foredrag på Dækket, 2. sal
I vinterhalvåret tilbyder vi seks foredrag.
Den sidste lørdag i hver måned fra september-marts kl. 13.30- ca. 15.00 tilbyder vi i samarbejde med Helsingørs historiske forening et foredrag.
Foredragsrækken er støttet af Folkeuniversitetet Helsingør, så billetprisen er helt nede på 80 kr. For medlemmer af Helsingørs historiske forening er det gratis at deltage.
Alle skal booke en billet.
Hold også øje med vores Facebookside og Instagram hvor aktiviteter og workshops bliver annonceret, eller kig i vores eventkalender.
Oplev mere af Helsingørs kulturhistorie
Du kan selvfølgelig også besøge vores to andre lokalhistoriske museer, og få en godt indblik i Helsingørs historie.


