Bryghuset

Bryghuset i baggården

I Skibsklarerergaardens baggård har der stort set altid været brygget, tappet og udskænket øl, ligesom vin og spiritus har flydt i rigelige mængder. Det lille bryghus i den brolagte gård er ikke en rekonstruktion af sundtoldstidens bryggeri. Det ville være særdeles bekosteligt og tidskrævende. Det er derimod et moderne bryggeri, der oprindelig var ejet af det lokale Wiibroes Bryggeri, dels som et forsøg på at deltage i mikrobryggeriernes givtige marked, og dels for at genskabe et af byens mange håndværk, der gav liv i baggårdene.

Bryggeriet blev ikke den kommercielle succes, som forventet, hvorefter bryggeriet efter et par år uden virke, blev skænket til foreningen Wiibroes Venner, som nu driver bryggeriet.

Følg med på Wiibroes venners Facebookside

Bryghuset

Adgang for gangbesværede

Museet Skibsklarerergaarden er en autentisk bolig fra 17-1800 tallet. Derfor er der desværre ikke taget højde for gangbesværede og rullestolsbrugere. Museet er i tre etager og der er en ret smal og stejl trappeopgang mellem etagerne.

Det er muligt at komme ind i stueetagen med rullestol. Her kan I bl.a opleve provianteringsbutikken præcis som den stod åben for sømænd og lokalbefolkning i 1700-tallet.

 

Åbningstider

Mandag: Lukket
Tirsdag - fredag: 12-16
Lørdag: 10 - 14
Søndag: 12 - 16

Entré

Voksne 25 kr.
2-dagsbillet 40 kr.
Børn og unge under 18 år er gratis.
Gruppebillet (min. 15 personer): 20 kr. pr. person

Billetten gælder til alle fire museer