Arrangementer for grupper

Book et arrangement til dig og din gruppe

Helsingør er fuld af historie.

Både ude i byen og inde på Museet Skibsklarerergaarden tilbyder vi unikke historiske rammer til et  socialt gruppe-arrangement for dig og din gruppe i en historisk ramme.

Få viden på en sjov måde, mens I får en uforglemmelig oplevelse sammen.

Få inspiration fra denne video

Oplev Danmarks Vinbjerg

Tag på tur i Helsingør og bliv klogere på drikkekultur op gennem tiden, hvor Helsingør altid har været kendt for sine gode vine og drikkevarer.

 

Tag  venner, veninder eller kolleger med på en unik oplevelse i Helsingørs historiske bydel. Med en æske med opgaver, quiz og skønne smagsprøver fra sundtoldstidens Helsingør, kommer I rundt til fem historiske steder i byen.

 

Hvert stop består af en lille smagsprøve, en aktivitet samt en interessant historie med udgangspunkt i stedet. Alt dette finder I i oplevelsesæsken.

Denne oplevelse i byen er den perfekte kombination af hyggeligt samvær og historisk oplevelse.

 

Turen rundt i byen er ca. 1,5 km og tager alt fra 1 time til ligeså lang tid, I har lyst til at hygge jer sammen.

Pris pr. boks: 275 kr.

 

Indhold i oplevelsesæsken: Vin, selvblandet smagsprøve på Luthendrank, Chr 4. mavebitter, Wiibroe samt snack og spil. Derudover finder du en informativ skriftlig guide med opgaver, historier og quiz-spørgsmål.

Oplevelsesæsken købes/bliver udleveret i receptionen på Kulturværftet, Allegade 2.

Sommer 2023

Fra 1. juni – 31. august kan du købe byvandringen alle dage på Kulturværftet i åbningstiden.

Køb oplevelsesboks Danmarks Vinbjerg

 

Elsinore Evening

I vinterperioden er denne byvandring med i Elsinore Evening konceptet, og kan kun bestilles til torsdag aften med udlevering på Kulturværftet mellem kl. 17-20. I de kolde måneder bliver I selvfølgelig også forsynet med tæpper og regnslag, så I kan være ude uanset vejret.

OBS. Husk at bestille den en uge i forvejen, så vi kan pakke den fint til dig.

Køb oplevelsesboks Danmarks Vinbjerg

 

 


Teambuilding

Deltag i Sundtoldsjagten sammen med kolleger eller vennegruppen.

I hold konkurrerer I om, hvem der bedst overlever i sundtoldsbyen Helsingør. I skal blandt andet ud i byen og lave forskellige aktiviteter, quizze og smage jer igennem et vigtigt stykke danmarkshistorie, fra da Øresundstolden blev opkrævet i Helsingør.

 

Varighed: 3 timer

Pris: 1500,- + 150 kr./person

Antal: minimum 10 deltagere


 

Byvandring med efterfølgende sjov historisk quiz:

Bliv vist rundt i Helsingørs historiske bykerne af en guide i historisk dragt og slut af på Skibsklarerergaarden med en sjov quiz.

Smagsprøver kan tilkøbes efter aftale.

 

Varighed: 1½ time

Pris: 1250 kr.

Antal: max. 30 pers.


 

Kage i kulturhistorien – et smagfuldt foredrag


De fem sanser pirres til fulde, når der går kage i kulturhistorien.

Med 6 forskellige kager kan publikum få et smagfuldt indblik i 400 års madkultur, der viser, hvor stor en indflydelse kagen har haft på danskernes liv. Akkompagneret af billeder, musik og historiefortælling spiser man sig igennem en vigtig del i dansk gastronomihistorie, for kage handler ikke kun om smag eller udseende, den løfter også sløret for dansk og europæisk madkultur.


Varighed:
1 ½ time

Pris: 225 kr./ person

Antal: Min 10 deltagere- Max 30 deltagere


 

Te-selskab

Kom til teselskab i de historiske stuer på Skibsklarerergaarden, taget lige ud af Jane Austens 1800-tals romaner.

I inviteres på tebord med rompunch i de fine stuer på Skibsklarerergaarden.

Mød stuepigen, klareren eller klarererfruen, der vil servere for jer og fortælle små historiske anekdoter.

 

Varighed: 2 timer

Pris: 1500,- + 100 kr. /person

Antal: minimum 5 deltagere – max. 20 pers.


 

Frederikke Heick

 

Book et foredrag

Få et spændende historisk foredrag ud til din forening, arbejdsplads eller lign.

Skal det handle om Øresundstold?, historisk mad og drikke?, mode?, forbrug? soldater?, kvinders position i 15-1600-tallet, værftets historie eller noget lignende, der ligger indenfor Museerne Helsingørs felt?

 

Varighed: 45 min.

Pris: 4000 kr.


 

Tilkøbsmuligheder

Når du booker en byvandring, et foredrag eller omvisning på Skibsklarerergaarden, er der mulighed for at forlænge jeres oplevelse med disse tilkøb:

 

Sundtoldsquiz

Prøv den sjove og lærerige sundtoldsquiz, hvor I i grupper gætter løs på mærkelige historiske facts.

Varighed: ½ time

Pris: 300 kr.

Hvis I er så stor en gruppe, at I booker flere omvisninger eller byvandringer, kan quizzen bruges som underholdning, mens I venter.
Pris: Gratis ved booking af flere omvisninger/byvandringer.

 

Kaffe og kage i dagligstuen

Få serveret historien med kaffe og kringle efter historisk opskrift i Skibsklarererens dagligstue.

Varighed: 1 time (eller mens I får det foredrag I har booket)

Pris: 95 kr/pers.

Antal: Max 30 pers.

 

 

Snapsestafet

Hvem er bedst til at balancere med et bræt fuld af snapseglas op og ned ad de skæve trapper på Skibsklarerergaarden?

Varighed: ½ time

Pris: 100 kr./pers

Kontakt

:
Mail: museerne@helsingor.dk

Museerne Helsingør

Allegade 2
3000 Helsingør

Åbningstider

Værftsmuseet
Man-fre: 10-17
weekend: 11-16

Skibsklarerergaarden
Påske: 3.-5. april kl. 11-15
Sommer: 1.-30. juli kl. 11-16

Bymuseet:
man-fre: 10-17
lørd-søn: 11-16

Entré

Skibsklarerergaarden:
Voksne: 60 kr.
Børn og unge under 18 år er gratis.
Gruppebillet (min. 10 personer): 50 kr./person.

Værftsmuseet:
Gratis entré

Bymuseet:
Gratis entré