Aktiviteter og events for børn

Familieaktiviteter i skolernes ferier

Skibsklarerergaarden har altid åbent med mange hyggelige familievenlige aktiviteter i skolernes ferier.

Efterårsferie – hverdagene kl. 11-15

De to første adventsweekender kl. 1-15

Vinterferie – hverdagene kl. 11-15

Påskeferie – man-onsdag kl. 11-15

Sommerferien uge 27-30 hver dag kl. 11-15

Se derudover i vores eventkalender om der er flere events med børneaktiviteter.

NYHED – Børnefødselsdag på Skibsklarerergaarden

Tag børnene med til fødselsdag i gamle dage. Deltag i skattejagt rundt i huset og leg med historiske legetøj i gården og i børneværelset.

Medbring selv forplejning.

Varighed: 2 timer

Pris: bookinggebyr 1500,- + 50 kr./barn

Antal: min 8 børn, max. 25 børn + 2-4 voksne.

Børneværftet

På Værftsmuseet kan I i Børneværftet finde aktiviteter for hele familien.

  • I kan bygge jeres egen båd i ved arbejdsbænkene med hammer og søm. Et byggekit koster 25 kr.
  • I kan bygge skibe i LEGO
  • Farvelægge de fine skibe eller prøve at
  • Kalfatre et skibsdæk

Historier i det historiske Værftsområde

I det historiske værfts- og havneområde kan I finde seks Storytellers. Hvis I drejer på ventilhåndtaget fortæller de sjove og interessante små historier til hele familien om dengang skibsbyggere, snedkere, elektrikerne og alle de andre håndværkere byggede skibe på Helsingør Skibsværft.

Børnene kan få udleveret et gratis Skibsark, så de selv kan bygge deres eget skib og få deres egen navnebrik på jeres vej rundt i området.

Skibsarket henter I på Værftsmuseet eller på Visitor center på Kulturværftet.

Børnevenlig digital byvandring med Musen Malte

Klik ind på musenmalte.dk og følg med den søde markmus Malte rundt i Helsingør i hans jagt efter et nyt sted at bo.

Når Helsingør Bymuseum er åbent, kan du gratis få et fint kort, der guider dig på vej i byen.

Her kan du også købe den søde musebamse Musen Malte

Historiejagten i Helsingør

Gå en tur rundt i Helsingørs bykerne og find frem til hvilken bestemt person, der engang har boet i byen. Du får clues, små historier og opgaver med i en pose, så I bliver ledt på rette vej.

For børn

Du finder aktiviteter, forløb til institutioner, skoler og ungdomsuddannelser under Undervisning

Kontakt

Telefonnr.: 49281800
Mail: museerne@helsingor.dk

Museerne Helsingør

Allegade 2
3000 Helsingør

Åbningstider

Værftsmuseet
Torsdag- søndag
kl. 11-15

Skibsklarerergaarden
d. 3. september
d. 17-21. oktober (efterårsferie)
kl. 11-15

Entré

Skibsklarerergaarden:
Voksne: 60 kr.
Børn og unge under 18 år er gratis.
Gruppebillet (min. 10 personer): 50 kr./person.

Værftsmuseet:
Gratis entré