
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
LYDSPOR: Sanselig udstilling om fortidens Helsingør i Hestemøllestræde
maj 12 - maj 31
gratis
I området fra Havnekajen for enden af Hestemøllestræde og op langs strædet til Karmeliterhuset kan du fra d. 12. maj- 31. maj få en sanselig oplevelse af fortidens Helsingør på netop dette sted.
Den historiske oplevelse udfordrer sanserne, så fornemmelsen af fortiden dukker op i mødet med udstillingen.
Gennem teknologien augmentet reality forsøger udstillingen at levendegøre lyde og fornemmelser, man kunne have mødt, hvis du havde gået denne strækning for 400 år siden.
F.eks. kan du opleve at gå på gaden i Sanden, den forsvundne bydel der også blev kaldt Lille Amsterdam pga. de mange hollandske beboere, der lå på pladsen ved Kulturværftet i 15-1600 tallet. Bydelen blev bombet af svenskerne i 1658 og blev derefter revet helt ned. Men hvordan mon byen lød på det tidspunkt?
Op gennem Hestemøllestræde møder du (digitale) mennesker på din vej, og overhører deres samtaler, der peger på hændelser eller personer, der har boet netop her.
På Karmeliterhuset kan du få et indtryk af hvilke forskellige ting huset har været brugt til op gennem tiden. Fra Karmelitermunkenes hospital over Herluf Trolles fine lensbolig og til byens fattiggård.
Du skal bruge en app for at lytte til de forskellige historie. Den finder du på airlab.itu.dk/lydspor-app
Se folderen for udstillingen her.
Lydspor er et projekt af: Catch, Helsingør Kommune, Museerne Helsingør, Bylab og AIR LAB fra ITU
Udstillinmgen er støttet af: WSAudiology