Vision: Danmarks værftsmuseum

Bygning af jern- og stålskibe har gennem mere end 100 år, fra slutning af det 19. til slutningen af det 20. århundrede, været en væsentlig del af dansk industri. Danmark har forsynet verdenshavene med skibe, i et antal som forholdsmæssigt gør os til en af de helt store skibsbygningsnationer.

 

Værfter bidrog afgørende til Danmarks økonomi. De skabte tusindvis af arbejdspladser, også hos underleverandører, til en bred vifte af fag.

 

I byer som Helsingør, Nakskov og Frederikshavn var værftet en central del af byens puls gennem generationer. På Lindø byggede man på et tidspunkt nogle af de allerstørste skibe, som blev søsat i Europa. Til værfterne hører derfor også fortællinger om værftskultur og et helt særligt forhold mellem arbejdsplads, ansatte og by.

Værfterne var ikke blot store arbejdspladser, men også holdepunkter for en stærk fagbevægelse. Hvad siger de på B&W? Hvad gør de på Dokken? Sådan spurgte man i København og Århus, når der var optræk til konflikt på arbejdsmarkedet. Når en nybygning skulle søsættes, skete det ofte med stor festivitas og royalt besøg. Dansk skibsbygning var en kilde til stolthed og med til at definere os som nation.

 

Udenfor Nakskov Skibsværft

To drenge venter på far udenfor Nakskov Skibsværft, 1970. Ukendt fotograf / Nakskov Lokalhistoriske Arkiv

 

De danske værfter var centre for udvikling, design og godt håndværk. Det første oceangående dieselskib i verden blev bygget på B&W i starten af det 20. århundrede. Og da de danske værfter fik svært ved at følge med i udviklingen mod stadigt større containerskibe og olietankere, viste de, at de  i stedet kunne bygge færger og passagerskibe af høj klasse. Til sidst bukkede den danske værftsindustri under for konkurrencen fra kæmpeværfterne i Fjernøsten. Men traditionen for innovation er ikke død. Flere af de tidligere værfter er nu basis for ledende virksomheder indenfor f.eks. offshore og havvindmøller.

 

Den historie fortjener sit museum!

 

I Helsingør findes en stor del af de tidligere værftshaller bevaret. Der findes et levende maritimt kultur- og museumsmiljø. Og der findes et eksisterende museum for Helsingør Værft. Vores vision er derfor, at Helsingørs Værftsmuseum skal blive til Danmarks Værftsmuseum.

Plan

Planerne for Danmarks Værftsmuseum er lige nu i den indledende fase. Vi arbejder bl.a. med:

 

• Ideudvikling og revideret prospekt.
• Information om visioner og projekt til alle interesserede.
• Dialog med alle, der kunne være interesserede i at virkeliggøre Danmarks værftsmuseum.

 

Sideløbende hermed afprøver vi løbende nye ideer på det eksisterende museum, som måske kan blive en del af det nye. Se mere om mens vi arbejder.

Du kan også følge udviklingen på Værftsmuseets Facebook-side.

Samarbejde

Danmarks værftsmuseum kan kun blive til virkelighed gennem samarbejde:
Vi ønsker ikke at tage patent på værftshistorien. Visionen er en markant udstilling, en stærk oplevelse og en spændende ramme for formidling af vores fælles historie. Derfor ønsker vi et samarbejde med andre museer og værftshistoriske miljøer over hele landet.
Vi kan ikke løfte opgaven med egne resurser alene. Danmarks Værftsmuseum skal være en attraktion som tiltrækker besøgende langvejs fra. For at skabe et museum på højt niveau kræves betydelige investeringer. Derfor ønsker vi et samarbejde med fonde, som deler vores vision og ønsker at tage aktivt del i den.
Vi har ikke selv alle de gode ideer. Selv om projektgruppen har store erfaring med værftshistorie og museal formidling, så ved vi godt, at der er rigtig mange andre kloge og dygtige mennesker derude. Derfor ønsker vi at samarbejde med personer og firmaer, som kan hjælpe os med udtænke de bedste ideer og realisere dem på den mest overbevisende måde.

Kontakt

Telefon: 49 28 18 16
Email: museerne@helsingor.dk

Kulturværftet
Allégade 2
3000 Helsingør

Rabat og rundvisning

Besøg Værftsmuseet og Museet for Søfart samme dag, og få 20% i rabat på dit besøg det ene af stederne. Du skal blot fremvise en billet købt samme dag på det andet museum.

Rundvisning

Kom på en spændende rundvisning, hvor en tidligere værftsarbejder fortæller og gør historien levende.
En omvisning koster 600 kr. for grupper op til 10 personer, og 800 kr. for grupper større end 10 personer. Til priserne kommer entrébillet.

Åbningstider

Tirsdag - fredag: 12-16
Lørdag: 10 - 14
Søndag: 12 - 16
Mandag: Lukket

Adgang for gangbesværede

Museet er i to niveauer. Der er kørestols-lift til det øvre niveau. Dog sker adgang til bestyrelseslokalet for kørestolsbrugere gennem Kulturværftet. Spørg personalet om hjælp ved ankomst.
På ”Den røde plads” umiddelbart udenfor museets indgang findes P-plads for handicappede.

Billet

Voksne: 45 kr.
2-dags tillægsbillet 15 kr.
Børn og unge under 18 år er gratis.
Gruppebillet (min. 15 personer): 10 kr. rabat/person

Med en 2-dages tillægsbillet har du gratis adgang til alle Museerne Helsingør i to dage.