Museum Skibsklarerergaarden

På Museet Skibsklarerergaarden træder du direkte ind i en længst svunden tid. Huset er en levende tur tilbage til sundtoldstidens Helsingør for alle sanser. Dufte og sanseindtryk kommer dig i møde ved et besøg i butikken, i skipperstuen, i klarererens kontor og i skipperherberget. Skibsklarerergården er over 400 år gammel og huset er det eneste i byen, der er så uberørt af tiden efter sundtolden.

Se åbningsdage. I kan altid booke en omvisning eller deltage i de events der bliver afholdt i denne unikke historiske perle.

 

Velkommen til Skibsklarerergården

Træd 200 år tilbage i tiden i Skibsklarerergaarden, Danmarks bedst bevarede købmands- og skibsklarerergård fra Sundtoldstiden. Huset står så godt som uforandret siden 1780-erne, men stammer fra det 16. århundrede. Stueetagen med butikslokale anno 1820 og skipperstue samt den fornemme skibsklarererbolig på hovedetagen blev gennemgribende restaureret af Nationalmuseet i 1993, og er i dag en del af Museerne Helsingør. Med i entreen kan I få hele historien om skipperstuen, butikken og skibsklarererens arbejde med at indkassere told for skibenes last fra vores dygtige formidlere.

Åbningsdage

Husmuseet Skibsklarerergaarden har programåbent, med bl.a. åbne omvisninger, byvandringer og te-selskaber på programmet.

Museet er altid åbent med levende historisk formidling og familieaktiviteter i skolernes ferier:

  • Sommerferie: alle dage i juli måned
  • Efterårsferie: alle hverdage
  • Jul: de to første adventsweekender
  • Vinterferie: alle hverdage
  • Påskeferie: mandag-onsdag

Åben omvisninger til kun 60 kr.  i det levende museum fra sundtoldstidens Helsingør.

I eventkalenderen kan du følge med i øvrige åbningsdage og arrangementer i huset.

Nye tilbud på Skibsklarerergaarden

I Skibsklarerergaardens unikke historiske stuer oser det af stemning og gode historier. Dette kan du bruge til at arrangere en unik sammenkomst for familie eller venner. Derfor tilbyder vi som noget helt nyt events på Skibsklarerergaarden f.eks.:

  • Børnefødselsdag – inviter klassen med til skattejagt og udklædning som i gamle dage.
  • Polterabend – Inviter veninderne med til historisk teselskab taget lige ud af Jane Austens romaner.
  • Teambuilding – Deltag i Sundtoldsjagten sammen med kolleger eller vennegruppen.
  • Book et foredrag – få Museernes dygtige inspektører ud til din forening eller arbejdsplads

Læs mere i Museernes Eventkalender, eller om andre tilbud på Museerne.

Omvisning

På visit på Skibsklarerergaarden

Har du altid drømt om at komme på besøg i en anden tid? På Skibsklarerergaarden er det som at træde ind i et hjem for 200 år siden. Kortspillet er lige blevet forladt og tekopperne står klar til eftermiddagens te-selskab. Bliv mødt af en af husets beboere og hør om livet i Sundtoldsbyen og i dette hus i starten af 1800 tallet.

Omvisning i det historiske hus

 

Tag med på åben omvisning

På udvalgte dage kan du komme med på omvisninger på Skibsklarerergaarden for kun 60 kr.

Se dage og tidspunkter her

Undervisningsforløb

Få en sansemættet oplevelse med at være barn/ung i Sundtoldstiden (17-1800 tallet). Vi har forløb til alle alderstrin.

Se mere her


Godt at vide når du besøger Skibsklarerergaarden

Adgang for gangbesværede

Museet Skibsklarerergaarden er en autentisk bolig fra 17-1800 tallet. Derfor er der desværre ikke taget højde for gangbesværede og kørestolsbrugere. Museet er i tre etager og der er en ret smal og stejl trappeopgang mellem etagerne.

Det er muligt at komme ind i stueetagen med kørestol. Her kan I bl.a opleve provianteringsbutikken præcis som den stod åben for sømænd og lokalbefolkning i 1700-tallet.

Kontakt

:
Email: museerne@helsingor.dk

Skibsklarerergaarden

Strandgade 91

3000 Helsingør

Adgang for gangbesværede

Det er kun muligt at komme ind i stueetagen med kørestol.

Åbningstider

Åbent til omvisninger, forløb og specielle events.

ALTID åbent i skolernes ferier og i de første to adventsweekender.

Se mere under program og events

Entré

Voksne: 60 kr.
Voksen i højsæson (Juli): 100 kr.
Børn og unge under 18 år er gratis.
Gruppebillet (min. 10 personer): 50 kr./person.
90 kr/person i højsæson