PROFIT PÅ KRIG?

Forberedelse og to lektioner på museet.

Det handler om kernestofsområdet Globalisering og det handler om gråzoner. Om de tidspunkter hvor reglerne ikke er helt klare og hvor mennesker kan komme i klemme. I slutningen af 1970’erne og starten af 1980’erne gik de sidste kramper igennem Helsingør Værft. Byens største arbejdsplads gennem næsten 100 år var ved at lukke. Det vil betyde stor arbejdsløshed i lokalsamfundet. De afskedigede arbejdere og deres familier, de handlende og småindustrier der levede af værftet, vil blive ramt.

Et tilbud fra værftet og et svar fra fra Saddam Husseins Irak tikkede ind på telefaxen. Et skib blev til to, tre – faktisk seks skibe i alt. Det kunne være redningen.
Men de sidste tre gav virkelig grå hår. Irak og Iran lå på randen af krig. Transport af olie og altså det at have en stærk flåde, satte måske gang i tankerne på værftet. Særligt fordi de bestilte skibe havde plads til utroligt mange matroser og nogle meget, meget tunge containere, der samtidigt kunne losses meget smidigt ud af landingsrampen.

Profit på krig befinder sig i gråzonen mellem hvad der er lovligt og ulovligt i forhold til international lovgivning. Igennem en fiktiv retssag undersøger vi de forskellige parters bud på, hvordan værftet skulle agere i forhold til ordren. På den ene side massearbejdsløshed og på den anden side flere våben i en grusom krig – og brud på international lovgivning.