Helsingør Kommunes Museer

Arkivfonde

Siden 1970'erne har arkivet, i den udstrækning det har været fagligt og teknisk muligt, behandlet, ordnet og registreret de indkomne arkivalier som arkivfonde efter de retningslinier, der er udstukket af Sammenslutningen af Lokalhistoriske Arkiver (SLA). En arkivfond, eller a-fond, som det kaldes i daglig tale, er et arkiv, hvis sagsakter alle stammer fra den person eller institution, der har dannet eller skabt arkivet og derfor er opbevaret og registreret i en arkivfond under arkivskaberens navn, som f.eks. Martinus Galschiøt, Cykleklubben Kronborg eller Wiibroes Bryggeri A/S. Arkivfondene, der således omfatter enkeltpersoner, foreninger og virksomheder, kan søges på læsesalens database, hvor et foreløbigt register over disse er lavet.

Registratur: Database på læsesalen.

 

Gruppeordnet arkiv

Dette omfattende arkiv er fra gammel tid ordnet efter pertinens (emne) ud fra en af arkiverne og museerne i sin tid udarbejdet systematik, der kan minde lidt om bibliotekernes decimalklassesystem. Hovedbestandelen i arkivet var længe en omfat­tende samling af udklip fra aviser og tidsskrifter, der efterhånden suppleredes med arkivalier og tryksager hørende til de respektive områder. Det betød at en samling arkivalier, vi i dag ville opbevare som en arkivfond, blev delt ud på de forskellige emner i arkivet. Arkivet er bevaret i sin oprindelige form og bliver, hvor det er det mest hensigtsmæssige, stadig suppleret, primært med avisudklip, fotokopier og tryksager.

Registratur: Database på læsesalen.

 

Protokolsamlingen

Fra gammel tid har man af praktiske grunde valgt at opstille den del af arkivet, der fandtes i indbundet form, som bøger i et bibliotek, forsynet med en fortløbende nummerering. Disse er således ofte udtaget af a-fondene, hvilket dog normalt fremgår af den pågældende a-fond-registratur. Protokollerne omfatter sædvanligvis regnskaber, journaler, kopibøger og forhandlingsreferater og er derfor en meget vigtig arkivgruppe. Mange af protokollerne er jo lavet af den arkivskabende person eller institution for at denne kunne orientere sig i sit eget arkiv. Således vil journaler og regnskabsbøger eksempelvis henvise til diverse sagsakter som regnskabsbilag og indgående breve, som med held vil kunne findes i den til protokollen tilknyttede a-fond, om en sådan er bevaret.

Registratur: Database på læsesalen.

 

AK-systemet

En del arkivalier og tidsskrifter er før i tiden blevet lagt i arkivkasser under fortløbende numre, og dette materiale er af meget varierende art og kildemæssig kvalitet. AK-systemet er under afvikling og nyplacering/-registrering og kan kun søges ved henvendelse til arkivar eller -assistent.

 

Personarkivet

Dette arkiv er dannet som en del af den gamle pertinensordning og rummer et betydeligt antal avis- og tidsskriftudklip indeholdende jubilæumsartikler, biografier, mindeord og nekrologer for en lang række Helsingør-borgere. I databasen og den for brugerne tilgængelige registratur finder man henvisninger til såvel personarkiv­ets u-numre, som til relevante a-fonde.

Registratur: Database, samt registrant i sorte ringbind på læsesalen.

Andre hjælpemidler: I de trykte valglister for Helsingør (på læsesalen ved person­arkivregistraturen) kan man let finde fødselstidspunkt, -sted, stilling og adresse for valgbare mænd i perioden 1897-1914.

 

Topografisk Arkiv

Det topografisk ordnede arkiv indeholder oplysninger om bygninger og lokaliteter i Helsingør Kommune. Det kan, arkitekturhistorisk set, ses som et vigtigt supplement til Bygningsinspektoratets store arkiv på Helsingør Kommunes tekniske Forvaltning i Espergærde, der indeholder en så godt som komplet samling af den kommunale myndigheds byggesagsakter (korrespondance og tegninger) for alle ejendomme i Helsingør Kommune (dog mere mangelfuld i den gamle Tikøb Kommune) for peri­oden omkring 1915 og op til i dag. Topografisk Arkiv er baseret på folks frivillige afleveringer og museets/arkivets egne arkivalske og arkæologiske undersøgelser. Således finder man i dette arkiv ikke kun oplysninger om de enkelte huse og ejen­domme, men også om en lang række lokaliteter i Kommunen.

Registratur: Database på læsesalen.

Andre hjælpemidler: Historiske huse i Helsingør, Nationalmuseet 1973.

 

Helsingør Kommunes Arkiv

Langt størsteparten af byens og kommu­nens arkiv er pligtafleveret til Landsarkivet eller findes ved de pågældende forvaltninger og kontorer. Arkivet foretager derfor løbende digitalfotograferinger af de vigtigste arkivaliergrupper i Landsarkivet, således at vore brugere kan benytte disse i elektronisk form.

Registratur: Database under udarbejdelse. Foreløbige oversigter over dele af arkivet kan benyttes efter aftale med arkivar eller assistent.

 

Kort- og Tegningssamlingen

På kort og tegninger kan mange oplysninger om et hus eller lokalitet udtrykkes mere overskueligt og klart end ved det skriftlige materiale - ikke mindst, hvis det drejer sig om tiden før 1870'erne, hvor den gotiske skrift var normen. Arkivets kort- og tegningssamling er dannet på grundlag af en aflevering med tilhørende registrant fra det daværende Teknisk Kontor på rådhuset. De til tegningerne knyttede sagsakter blev aldrig afleveret, men sagsgangen kan til en vis grad følges, hvis det f.eks. drejer sig om byggesager og vejanlæg.

Bemærk, at langt de fleste byg­ningstegninger findes i Bygningsinspektoratets arkiv (se Topografisk ordnet Arkiv) og en mindre, ældre del i Landsarkivet. Kort og tegningsmaterialet er efterhånden suppleret ved private afleveringer og køb af kopier fra Statens Arkiver og Kort- og Matrikelstyrelsen, og stadig udbygges samlingen af kopier, senest ved konsekven­te digitalfotograferinger af materialet. Således kan man finde kopier af de bevarede udskiftningskort fra slutningen af 1700-tallet over landsbyerne i Kommunen, samt en stor del af de ældste matrikelkort fra omkring 1810.

Samlingen omfatter også en lang række bygningstegninger, bl.a. to store arkivfonde fra arkitekterne Volmar Drosted (særskilt registreret) og Karl Zandersen, samt adskillige bygningstegninger fra Wiibroes Bryggeri, som er udtaget af a-fonden efter samme retningslinier som de i Statens Arkiver benyttede. Tegninger og kort er fortløbende nummereret (und­taget er Drosteds tegningsarkiv, hvor arkitektens egen registratur er bibeholdt i den samlede arkivfond).

Registratur: Databaser på læsesalen. Registratur over alle kort og tegninger i Statens Arkiver, som er relevante for arkivets indsamlingsom­råde (Helsingør Kommune) er under udarbejdelse.

 

Grafiksamlingen

Et væsentligt kildemateriale er den enorme mængde af kobberstik, træsnit (xylografier), stentryk (lithografier), tegninger og akvareller, der gennem århundre­derne er lavet med motiver fra vort lokalområde. Museet/arkivet har en betydelig del af disse arbejder af varierende kildeværdi og kunstnerisk kvalitet. Materialet er nummereret fortløbende og konsekvent udtaget af arkivfonde, hvis de undtagelses­vis er tilknyttet sådanne. Det er delt i to grupper, afhængig af om de er indrammet eller ligger som løsblade. Bemærk at mange af de indrammede blade ofte er ophængt i museets udstillinger. På databasen kan man søge på grafiksamlingen efter emne, motiv, kunstner og år uafhængig af bladenes indrammede eller uindrammede stand.

Registratur: Database på læsesalen. Trykt registratur over de indrammede, ophængte værker.

 

Malerisamlingen

Malerierne er museumsgenstande og registreret som sådanne i museets samling. Da de selvsagt har samme kildeværdi som alt andet illustrationsmateriale, kan man på læsesalen benytte sig af databasen over museets malerisamling. Det skal bemærkes, at kunstnerne er det overordnede søgekriterium på databasen, men man kan frem for alt også søge på år motivets emne og emneord.

Registratur: Database på læsesalen.

 

Samlingen af fotografier

Helsingør Byhistoriske Arkiv rummer en af landets største samlinger af fotografier, der hovedsagelig dækker Helsingør købstad og i tid går helt tilbage til 1860'erne. De findes i såvel positive aftryk og dias som i negativer på glasplader og film. De positive aftryk er emneordnet (topografi, personalia, begivenheder og alle øvrige emner), diapositiverne er numerisk ordnet, medens glasnegativerne ligger samlet i arkivfonds og kun sjældent som positive aftryk. Fotografierne er kun tilgængelige ved bestilling af de ønskede motiver, der kan hentes frem til brug på læsesalen.

Registratur: Database over diassamlingen på læsesalen. Database for den øvrige del af fotosamlingen er løbende under udarbejdelse.
Kopier: Fotografiske aftryk, affotograferinger eller elektroniske scanninger kan bestilles på arkivet, der også oplyser om priser og betingelser (Telefon: 49 28 18 38).

 

Film og lydbånd

Arkivet råder over en del gamle filmoptagelser og en samling af lydbånd med interviews og samtaler, der ikke umiddelbart er tilgængelige for arkivets brugere. Information om dette materiale fås hos arkivar eller arkivassistent.

Registratur ikke tilgængelig

Elektroniske databaser