Flynderupgård fiskeriudstillingen

Den store fiskerisamling er en helt enestående udstilling om Øresundsfiskeriet, som det blev drevet fra Kronborg Hage til Sletten. De mange typer redskaber og de smukke snekkerstenjoller, som er karakteristiske for kysten, er udstillet, så man kan følge fiskeriets gang fra fangst af madding til salget af den friske fisk.

I fiskerstuen fra begyndelsen af 1800-årene kan man få et indtryk af, hvorledes fiskerfamilierne indrettede sig i de små huse, hvor en stor del af arbejdet med nettene foregik.