Museets haver
Lystgårdens have
Mellem Egebæksvang skov og Flynderupgårds store hovedbygning ligger den ca. 4000 kvadratmeter have, som er ført tilbage til sit udseende i 1920-erne. På hver side af den store trappe op til terrassen vokser duftende buskroser omkranset af ligeledes velduftende lavendler.
Den buede græsplæne er omgivet af buksbom og lyserøde Ellen Poulsen-roser, og på plænen længst ned mod skoven vokser frugttræer. Midt ned gennem haven går en grussti, som gennem en låge fører ned til et rekonstrueret romantisk anlæg fra 1800-tallet med en lille sø, hvor en træbro fører over til en lille ø. På øen er opstillet to bænke, hvor man kan sidde og nyde skoven og roen.
Køkken- og urtehave
Her dyrkes og høstes der grønt til det historiske køkken samt til lidt gårdsalg på vognen i gårdspladsen
Nyttehaverne
Frivilligcenter Helsingør og Vapnagårds Fædregruppe står for museets nyttehaver.

Museerne Helsingør
Flynderupgård
Årskort
Køb et årskort og få adgang til uendelige unikke oplevelser med familie, venner og kolleger eller på egen hånd og hjælp os samtidig med at bevare og udvikle Flynderupgård Museet i en historisk ramme.